Hvis du har booket StoryHunts studie, guider denne artikel dig igennem 1) forberedelse til optagelse, 2) selve optagelsen og 3) overførsel af filer til StoryHunt Creator. Hvis du ikke har booket en tid endnu, kontakt os for at gøre det.
1. Forberedelse
Inden du går i studiet, anbefaler jeg, at du læser hele artiklen igennem. Så ved du, hvad der skal ske, og kan få styr på eventuelle spørgsmål. Jeg anbefaler også, at du øver dit manuskript grundigt, så du får et naturligt flow i din stemme.
2. Optagelse
Når du er klar til at optage, står der en computer til fri afbenyttelse. Den kører Mac OS og er sat op til lydoptagelse. Vi anbefaler, at du bruger programmet "Voice Memos" (Lydoptager), som du finder nederst på skærmen.
Når du er inde i programmet, anbefaler vi, at du opretter et nyt spor for hvert stop. Det gør det nemmere at eksportere filerne og integrere dem i StoryHunt Creator. Du kan omdøbe hver fil ved at klikke på filnavnet ude til venstre. Se eksemplet herunder:

Når du optager, skal du være opmærksom på disse tre ting:
- Det er vigtigt, at du holder munden helt tæt på popfilteret.
- Sørg for, at lyden ikke rammer hverken top eller bund i visualiseringen.
- Tal langsomt og tydeligt – da folk ikke kan se dine kropssprog, er din stemme det eneste værktøj, du har til at formidle med.
Efter optagelsen kan du bruge Voice Memos' indbyggede filter til at forbedre lyden. Det gør du ved at klikke på ikonet til venstre for "Rediger" og slå filteret til i bunden.
3. Eksport
Når du har optaget alle dine historier, skal du overføre filerne til din egen computer, så du kan uploade dem til StoryHunt Creator. Det gør du ved at uploade filerne til en mappe på Google Drive fra studiecomputeren. Derefter kan du downloade dem fra din egen computer og uploade alt til StoryHunt Creator.
Jeg anbefaler, at du navngiver filerne, så du nemt kan genkende dem, når du henter dem ned på din egen computer.
Mappe hvor filerne skal placeres fra studiecomputeren:
https://drive.google.com/drive/u/0/folders/1NczGP0d-Y1lC93MoWy-p85sUpsa0r-YN
Når du trækker filerne over i denne mappe, bliver de automatisk konverteret til det korrekte format. Du kan derefter downloade filerne på din egen computer via linket herunder. Da filerne skal konverteres, kan der gå et par minutter, før de dukker op i mappen.
Mappe hvor filerne kan downloades fra din egen computer:
https://drive.google.com/drive/u/0/folders/1QE4kY7yBC248Ikl2X5MyUDJASRrpu-JS
Når du har downloadet filerne til din egen computer, kan du nemt uploade dem til din tur i StoryHunt Creator.
NB: Alle filer flyttes til en arkivmappe 48 timer efter upload, så husk at få dem uploadet til StoryHunt Creator i tide.
















